Det var et et unikt indblik i toppen af den danske magtelite, de to sociologer Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen i 2013 kunne levere efter fire års kortlægning af mere end tusind bestyrelser, fonde, udvalg og VL-grupper, hvor magtfulde mennesker mødes.
De to forskere kunne for første gang sætte navn og ansigt på de 423 mest magtfulde danskere, der træffer landets tungeste beslutninger inden for politik, erhvervsliv, fagforeninger og kulturliv. Tilsammen danner de involverede erhvervsdirektører, fagforeningsbosser, toppolitikere og universitetsfolk et lukket netværk i toppen af det danske samfund, "som kender hinanden på kryds og tværs og ved fælles hjælp sætter kursen for alle os andre."
I 2024 kortlægger de to sociologer magteliten igen. Og siden den første kortlægning af magteliten for 11 år siden er fondenes indflydelse på samfundet vokset dramatisk.
"Vi er netop nu i gang med at lave en ny kortlægning, og der vil også være fokus på fondene. Det handler om hele økosystemet i toppen af samfundet, og der spiller fondene også en stor rolle," siger Anton Grau Larsen, ph.d. og til daglig lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC.
Han kan endnu ikke fortælle, om fondene vil vise sig at spille en endnu mere prominent rolle i kortlægningen, som senest blev opdateret i 2017.
"Det ved vi først, når vi har behandlet tallene. Fondene er hamrende centrale, men de var også ret centrale før," siger han: "Fondenes betydning for samfundet som helhed er dog kun opadgående. Det er der ingen tvivl om."
"Vi undersøger, hvem der sidder i fondenes bestyrelser og deres uddelende udvalg; hvor de ellers sidder henne, og hvor de bliver inviteret ind. Fondsdirektører bliver jo lyttet til i andre sammenhænge. Som man siger; en fondsdirektør kan aldrig fortælle en dårlig vittighed. Der er alle mulige døre, der åbner sig for dem," siger Anton Grau Larsen.
Magt og relationer
Kortlægningen af den danske magtelite foregår parallelt med det storstilede forskningsprojekt Magtudredning 2.0, som blev besluttet af Folketinget i 2022, og som ligesom den første magtudredning fra 2003 skal belyse magtens fordeling i Danmark. Det foregår under ledelse af professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet, og denne gang skal magtudredningen også belyse den politiske rolle, fonde og andre økonomisk magtfulde aktører spiller.
Fondenes store magt betyder, at hvis det begynder at gå dårligt for nogle af de store fonde, så er der et helt økosystem, som kommer til at lide
Anton Grau Larsen – ph.d. og lektor, RUC
I den forbindelse har både Anton Grau Larsen og et forskerhold fra Aarhus Universitet efterlyst mere forskning i fondenes såkaldte relationelle magt, som langt overvejende udspiller sig i kulissen, og som blandt andet er et resultat af den livlige persontrafik mellem de største fonde, universiteterne og offentlige myndigheder.
"De mødes ligesom i andre brancher ved konferencer og i forskellige formelle og uformelle netværk. Det er en verden, der er bundet mere sammen end tidligere. Hvor den før har været mere fraktioneret, er den i dag bundet sammen i flere lag, både på bestyrelsesniveau og på direktørniveau, så man i dag formentlig kan konstatere en betydelig persontrafik, både internt mellem fondene og også mellem fondene og andre aktører," siger Anton Grau Larsen.
Hvad kan fondene omsætte den relationelle magt til?
"Overordnet set handler det om privilegeret information og adgang samt muligheden for at bygge tillid og koordinere. Konkret kan det være, at man i en fond kan bruge relationer til at målrette donationer specifikt til et område, som er fordelagtig for fonden. Det kan være donationer, der skal placeres så prominent som muligt, eller så de bedst muligt gavner et datterselskab," siger han.
Ikke uden risiko
Og mens fondenes store uddelinger bidrager til at løse væsentlige opgaver i samfundet, er fondenes tiltagende betydning dog ikke uden risiko for problemer, siger Anton Grau Larsen.
"Der er også en skrøbelighed i den udvikling. Fondenes store magt betyder, at hvis det begynder at gå dårligt for nogle af de store fonde, så er der et helt økosystem, som kommer til at lide," siger han.
Han peger på Novo Nordisk Fondens indflydelse, som fonden har opnået på baggrund af den massive fremgang for Novo Nordisk, der i år rundede en markedsværdi på svimlende 4.000 milliarder kroner, ikke mindst takket være fedmemedicinen Wegovy.
"Hvis store dele af det danske civilsamfund er støttet af Novo Nordisk Fonden, så kan det jo godt blive et problem, når det på et tidspunkt vender for Novo Nordisk. Hvad betyder det så? Det er jo en anden skrøbelighed, end hvis alle de gode projekter havde været skattefinansierede. Det havde der formentlig været en større stabilitet i," siger Anton Grau Larsen.
Forskernes nye kortlægning af magteliten lander i løbet af efteråret, forventer Anton Grau Larsen:
"Men det tager tid. Vi er meget grundige, og vi publicerer ikke noget, før vi har solidt belæg for at trække to streger under vores resultater."
